I dag har min dejlige kusine Sofie holdt sin 6 år´s fødselsdag. Jeg stod selvfølgelig for kagen, hvilket altid er en glæde.
Sofie havde selv bestemt hvordan kagen skulle se ud. Hendes krav var at det skulle være chokoladekage med hindbærmousse, den skulle være lyserød med tusindvis af blomster og det vigtigste af alt, så skulel der være glimmer på og allerhelst guldglimmer!
Det gav mig mulighed for at gå fuldstændig amok med pasteller, blomster, perler og glimmer. Og lave et fuldstændig overkill af en kage der kun er en 6 årig diva værdig!
Kagen bestod af mine 2 yndlingsopskrifter, nemlig chokoladekagen og hindbærmoussen som jeg har brugt så mange gange før, men de er et hit hver gang og fejler aldrig.
Find opskriften på chokoladekagen her: http://sukkerhjerte.com/laekker-chokoladekage/
Find opskriften på hindbærmousse her: http://sukkerhjerte.com/himmelsk-hindbaermousse-fromage/
Blomsterne er lavet af fondant og kagen er smurt op med en ganske almindelig smørcreme, farvet lyserød med pastafarve.
Smørcreme:
250 gr. blødt smør
500 gr. flormelis
Farve
Pisk smør og flormelis let og luftig og tilsæt farve efter lyst. Nemmere bliver det ikke
Tillykke med fødselsdagen, Sofie <3